Kursus:

Teknisk IT-sikkerhed for generalister

Få en solid forståelse af IT-sikkerhed uden at være specialist.

Læs mere om fagpakken

AAU Tech

Åbent for tilmelding 15. sep. 2025

En komplet fagpakke 

uden krav om teknisk baggrund 

Cybersikkerhed er ikke kun en opgave for IT-afdelingen. Professionelle på tværs af organisationen skal forstå cybertrusler, forebygge sikkerhedsbrud og reagere på hændelser effektivt.

Fagpakken Teknisk IT-sikkerhed for generalister giver dig en praktisk og struktureret tilgang til IT-sikkerhed for fagfolk uden teknisk baggrund. Den består af tre specialiserede enkeltfag på master-niveau, der opbygger kompetencer inden for sikkerhedsforståelse, risikostyring og håndtering af cyberangreb. 

Hvad lærer du?

Når du har gennemført fagpakken, vil du kunne:

Analysere og vurdere sikkerhedsrisici i organisationens IT-systemer.

Anvende centrale begreber og metoder inden for IT-sikkerhed.

Forstå og formidle komplekse tekniske problemstillinger til ikke-tekniske beslutningstagere og brugere.

Navigere i regler og standarder for IT-sikkerhed.

Forstå cyber-angribernes metoder og arbejd proaktivt med forebyggelse og reaktion.

Hvordan lærer du?

Undervisningen kombinerer faglige oplæg, gruppearbejde og individuelle øvelser med konkrete cases, der relaterer sig til deltagernes egne arbejdsområder. Du får både teoretisk indsigt og praktisk erfaring – blandt andet i Hacker Lab, hvor du tester dine færdigheder i et kontrolleret miljø.  Fagpakken er tilrettelagt, så det er muligt at tage sideløbende med et fuldtidsjob.  

Fagpakken indeholder:

Grundlæggende teknisk IT-sikkerhed – Lær de vigtigste sikkerhedsprincipper, kryptering og netværksbeskyttelse.

Cyberangreb: Forebyggelse, detektion og håndtering – Forstå cybertrusler, angrebsmetoder og strategier til modforanstaltninger.

Hacker Lab – Arbejd praktisk med sikkerhedsværktøjer, simulering af angreb i sandboxing miljøer og lær at kommunikere om metodevalg for antivirus, intrusion detection/prevention, honeypots. 

Denne fagpakke kombinerer teori med praktiske øvelser, så du kan træffe informerede beslutninger om IT-sikkerhed og styrke din organisations digitale modstandsdygtighed.

Hvorfor vælge denne fagpakke?

Tilpasset ikke-specialister – Ingen teknisk baggrund kræves.

Omfattende introduktion til cybersikkerhed – Lær om netværkssikkerhed, kryptografi, risikostyring og cybertrusler.

Praktisk erfaring – Hands-on øvelser i Hacker Lab.

Undervisning på masterniveau – Bliv undervist af førende forsker.

Anerkendt kvalifikation – Opnå 15 ECTS som en del af Master i IT, Organisation.

Hvem bør deltage?

Denne fagpakke er ideel for fagfolk, der arbejder med ledelse af it, it-sikkerhed på et organisatorisk plan, anvendelse af store datamængder, implementering af it eller undervisning inden for it, herunder:

Projektledere, der skal sikre, at IT-sikkerhed tænkes ind i projekter.

Compliance- og juridiske eksperter, der navigerer i cybersikkerhedslovgivning og IT-governance.

IT-chefer og beslutningstagere, der ønsker en stærkere sikkerhedsstrategi.

Rådgivere og konsulenter, der hjælper virksomheder med sikkerhedsbevidste anbefalinger.

Undervisere på videregående uddannelser.

Praktisk information

Sted: Aalborg

Varighed: Februar 2026 – Juni 2026 

Pris: 24.000 DKK

ECTS: 15

Indeholder tre enkeltfag:  

- Grundlæggende teknisk IT-sikkerhed   

- Cyberangreb: 

     Forebyggelse, detektion og håndtering   

- Hacker Lab   

En del af Master i IT, Organisation  

Læs mere om masteruddannelsen  

Åbner for tilmelding: 15. september 2025

Ansøgningsfrist: 1. december 2025

Underviser: Professor, Jens Myrup

Adgangskrav: For at blive optaget på fagpakken skal du opfylde adgangskravene til Master i IT. Det betyder, at du skal have en relevant videregående uddannelse på minimum bachelor-eller diplomniveau samt minimum to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse. Læs om fagpakkens fulde adgangskrav her.

Styrk din forståelse for cybersikkerhed 

– tilmeld dig i dag

Professionelle på alle niveauer skal forstå cybersikkerhed. Denne fagpakke giver dig viden og praktiske værktøjer til at identificere, håndtere og forebygge sikkerhedstrusler.

ADRESSE

Det Tekniske Fakultet for IT og Design 

Fredrik Bajers Vej 1 

9220 Aalborg Ø

© Your company name

Built with