Kursus:

Cirkulær økonomi og forretningsmodeller

Skab værdi med optimeret ressourceudnyttelse og gør din virksomhed mere robust, effektiv og konkurrencedygtig.

Læs mere

AAU Tech

Åbent for tilmelding 15. sep. 2025

Lær at omsætte bæredygtighed til din virksomheds største fordel 

Virksomheder, der integrerer cirkulære forretningsmodeller, reducerer ressourcespild og optimerer værdikæder, står stærkest i fremtiden.

På kurset Cirkulær Økonomi og Forretningsmodeller lærer du at anvende nye forretningsmuligheder, udvikle produkter med længere levetid og udnytte digitalisering til at skabe mere effektive og bæredygtige løsninger.  Modulet er udviklet af Aalborg Universitets førende forskere inden for cirkulær økonomi, livcyklusvurdering og digitalisering (IT/IOT).

Indhold og undervisning

Modulet består af både teoretiske oplæg og praktiske opgaver, hvor du lærer at omsætte teori til konkrete løsninger for din virksomhed eller organisation.

Du får blandt andet indsigt i:

Cirkulære forretningsmodeller – Hvordan du kan identificere og udvælge cirkulære forbedringspotentialer 

Produktudvikling og designstrategier – hvordan produkter kan designes til genanvendelse og længere levetid

Livcyklusvurdering – hvordan du udregner klimaaftryk for produkter, processer og organisationer 

Digitaliseringens rolle i den cirkulære økonomi – hvordan teknologi kan understøtte ressourceoptimering

Regulering og rapportering – hvordan nye krav og standarder kan imødekommes 

Undervisningen er tilrettelagt, så der er mulighed for tæt dialog, diskussioner og spørgerunder imellem deltagerne og underviseren. Der er afsat tid til reflektionsopgaver og kaffepauser, så du kan erfaringsdele og netværke blandt deltagerne. 

Det du får med dig

Efter modulet vil du kunne:

Kortlægge din virksomheds værdikæde og identificere muligheder for cirkulære forbedringer

Forstå og udvikle cirkulære forretningsmodeller, der skaber økonomisk og miljømæssig værdi

Anvende livscyklusvurdering til at analysere klimaaftryk og cirkulær design thinking til levetidsforlængelse og optimeret ressourceforbrug

Forstå brugen af digitale løsninger til at understøtte omstillingen til cirkulære økonomi

Navigere i nye regulerings- og rapporteringskrav med fokus på CSRD, CSDD og Ecodesign.

Hvem er modulet relevant for?

Modulet henvender sig til ledere, udviklere og beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder, der arbejder med:

Bæredygtighed, ESG og grøn omstilling

Forretningsudvikling og strategi

Produktdesign og ressourceeffektivitet

Miljø- og livscyklusvurderinger

Modulet er også relevant for ansatte i kommuner, regioner og organisationer, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for cirkulær økonomi.

Undervisning og tilmelding

Sted: Aalborg Universitet

Periode: Marts 2026 – Maj 2026

Pris: 10.000 kr. ekskl. forplejning

ECTS: 5

Åbner for tilmelding: 15. september 2025

Adgangskrav: En relevant bachelor, diplomingeniør (professionsbachelor), masteruddannelse inden for ingeniørvidenskab eller teknisk videnskab, naturvidenskab, arkitektur og design, samfundsvidenskab og planlægning. Hertil bachelor eller master indenfor virksomhedsledelse (economics and business administration) eller HD2 samt mindst to års erhvervserfaring.

Er du klar til at gøre cirkulær økonomi til en konkurrencefordel?

Lær, hvordan du transformerer virksomheder og organisationer med cirkulære løsninger, der skaber værdi på alle bundlinjer. Klik videre for at få flere detaljer og sikre dig din plads.

ADRESSE

Det Tekniske Fakultet for IT og Design 

Fredrik Bajers Vej 1 

9220 Aalborg Ø

© Your company name

Built with